Ironman 70.3 Mallorca

Det gik sku op..

Det store regnskab med min kost gik op og er ret glad og lettet.

Som jeg skrev igår så var ret meget spændt på at se hvordan det ville gå op, da der var så mange nye faktorer der skulle i spil på raceday.

Start gik kl 8.50 for mig og jeg fik stillet mig rigtigt i venstre side og fremme foran, jeg mangler lige det hurtige gear til at rykke med 28 min svømmerne, så blev lige fanget i en del slåskampe og fik sparket brillerne af to gange.. Ofte stresser det mig mindre at ligge lidt for mig selv, men jeg svømmer for langsomt når jeg gør det. Jeg kom op på 31.35 hvor jeg havde svømmer 28.30 til træning to dage før.. Så der er vist lidt at arbejde med stadigvæk. Efter en lidt sløv transition så var det ud på den nye Trek. Planen var at køre kontrolleret ud til stigningen og så presse på stigningen og så give den noget tryk på i modvinden hjemad. Håbede på at hente nogle som jeg kunne følges med, men kørte alene fra start til slut. Nicolai fra Coach og BikeFit havde arbejdet en del på mit fit til den nye Speed Concept og sat mig anderledes end jeg har kørt de sidste to sæsoner og det var perfekt, hårdt men komfortabelt og bestemt meget aero :) Jeg spiste 4 WinForce geler på cyklen, hvilket måske var liiige i underkanten af kalorier samlet set. Kom rundt på 2.23 og en NP på 4 watt/kg og relativ belastning på 78% af pulsen. Det var hurtigere end jeg troede, men havde gemt til løbeturen, så jeg ikke lavede en afbrænding som det er set lidt for tit :) Det var blevet 27 grader, men varmen plejer ikke være min værste fjende, så løb afsted med 4:00/km men måtte stoppe i alle depoter for at køle ned og få vand. Varmen fik bugt med mig og måtte bruge alt for meget tid på nedkøling for ikke at koge over. Spiste 4 Winforce geler på løbet og drak Cola og vand. Jeg løb  på 1:34 som var ca. 10 mi n langsommere end jeg tænkte, men det fede ved det var at det ikke var pga jeg bonkede. Så føler ikke det er hvad jeg kan, men bestemt ved at være der med det ernæring, så glæder mig ret meget til at race med den strategi igen, da det skal finpudses mere.

Jeg krydsede i 4:37 og smilte for føste gang meget længe da jeg krydsede målstregen

Som Brynjulf og jeg fandt ud af, så bliver jeg nødt til at holde fokus på LCHF kosten her op til race. Det kan rent praktisk godt være svært, når man bor med halv pension og det er mest lyst brød osv. Men sørgede for at spise fedt på den fede måde og måtte købe Peanut butter selv :P Det bliver nødt til at være simpelt på sådan en træningslejr og raceuge, ellers hænger det ikke sammen for mig.

Så alt ialt er jeg super lettet over at have fundet løsningen med det ernæring, da det var en helt ny verden. Så udefra, hvis man ser på resultatlisten, så ser det ud til at jeg flatliner ligesom jeg plejer.. Men det var det ikke :)